Kategorier
Diabetes Kortisol Sygdom

Skintigrafi – del 2

Det var faktisk lidt ala CT-scanningen. Bortset altså fra det med sporingsstoffet.

Jeg kom ind den fredag. Lidt tidligt.  Jeg skulle lægge mig på en seng og så ellers bare frem med armen. Hun, damen i den hvide kittel, fandt en sprøjte frem og forklarede mig at det skulle sprøjtes ind over tid og at jeg efterfølgende lige skulle blive liggende en halv times tid. Bare for at tjekke at jeg ikke fik en allergisk reaktion.

Det forløb smertefrit og uden reaktioner. Jeg kunne tage afsted igen.

De efterfølgende dage op til scanningen skulle jeg tage nogle nye piller. Noget der skulle blokere optagelse af sporingsstoffet i bugspytkirtlen og noget der skulle hjælpe mig med at komme af med afføringen. Det med afføringen var vist fordi at lort kan gøre det sværere at se på billederne.

Det var faktisk lidt ala CT-scanningen. Bortset altså fra det med sporingsstoffet.

Igen kom jeg lidt (læs: meget – 45 min) for tidligt. Det er altid svært med parkeringspladserne og man skal jo komme i god tid. Jeg havde netop tappet en kop kaffe i venterummet da jeg blev råbt op.

Af med metalgenstande og op at ligge i en halvtube. Maskinen blev finjusteret og så skulle jeg ellers bare ligge stille i 45 min. mens den scannede mig hele vejen rundt om livet. Jeg faldt faktisk i søvn. Hov 🙂

Hende maskinebestyreren kom ind til mig, at jeg nu gerne måtte komme op at stå igen. Men hun skulle lige forbi lægerne for at høre om billederne var gode nok. Hun var i tvivl om hun havde fået nok af leveren med(?). Fint fint. Jeg rejste mig. Min kaffe var blevet kold – smagte ikke fantastisk.

Jeg havde tullet rundt i ca. 10 minutter da hun kom tilbage.

“Ja, de har kigget på det nu og de er helt fine. Faktisk er de så gode at du ikke behøver at komme til anden scanning på fredag.”. Okay? Fedt nok. “Ja, de har nok til at kunne give dig en diagnose”. Okay? Rigtig fedt!!

Vi snakkede lidt frem og tilbage da jeg naturligvis jo var meget spændt på hvad den diagnose var. Det var ikke hendes felt og hun måtte iøvrigt ikke udtale sig. Hvilket jo var fair nok. Jeg pakkede mig sammen, fandt bilen og satte tuden hjemad.

Samme underlige følelse som sidst

De vidste hvad det var. Ihvertfald overordnet. Prediagnose eller hvad sådan noget hedder. Kunne jeg så ikke lige få den info. Jeg var egentlig okay med, at få en bid af sandheden og så lade dem kigge det ordentligt igennem og bruge den tid der nu skulle til.

Nå. Det var en onsdag. De kunne lige få et par dage. Og det fik de. Jeg ringede først fredag – bare for at høre om jeg ville høre noget, nu når de jo vidste besked. De ville ringe tilbage. Det gjorde de ikke.

Mandag kom der svar på sundhed.dk. Det så sådan ud:

Binyreskintigrafi med  37,4 MBq I-131 Cholestor.

Undersøgelsesårsag:

35-årig mand med kortisolproducerende tumor. CT af binyrerne har vist to slanke binyrer uden fokale forandringer. Biokemisk findes persisterende lav ACTH og forhøjet kortisol.

Procedure:

Der er foretaget statisk optagelse af abdomen på 5. dagen efter injektion af sporstof i anterior- og posteriorprojektion suppleret med tomografi og lavdosis CT-skanning af samme område.

Det skal bemærkes, at lavdosis CT-skanning ikke er diagnostisk, men benyttes til attenuationskorrektion af tomografien samt til lokalisation af eventuelle tomografifund.

Binyreskintigrafi:

Der ses efter fem dage fokal kraftigt øget aktivitet sv.t. højre binyre ca. en faktor 5 over leverniveau. Der ses fysiologisk aktivitet sv.t. venstre binyre samt lever og tarm.

CT af binyrer (08-03-2018) er gennemset med ovl. 25-05-2018, og det benævnte fokus er korrelerende med en 3,3 cm solid proces i højre binyres laterale ben.

Konklusion:

Unilateral patologisk kolesteroloptagelse sv.t. proces i højre binyres laterale ben.

I relation til højre binyres laterale ben ses en velafgrænset solid proces, måler 3,3 cm med gennemsnitlig HU 32.

Konklusion:

En solid proces i relation til højre binyres laterale ben.

“En solid proces”, “Laterale ben”, “Unilateral patologisk kolesteroloptagelse”… oh my. Der blev googlet. Men jeg måtte give op. Hvad betød “en solid proces”? Og at den var velafgrænset?

Jeg ringede mandag igen. Og tirsdag. Tirsdag fik jeg at vide at professoren var booket til at ringe til mig onsdag og der ikke var nogen der kunne sige noget der kunne ringe til mig før. Ja. Okay fair. Jeg var måske en anelse utålmodig, men det var sgu også træls at vide at nogen vidste noget uden at jeg vidste det.

Jeg havde fortalt et par kammerater om svaret og en af dem kendte en læge. Om han skulle høre hende hvad det betød. Ja! Det svar kom tirsdag aften. “En solid proces” er en knude, samling, tumor. Om den var god- eller ondartet kunne hun ikke sige om noget om. Selvom jeg måske allerede lidt havde luret den var det virkelig en kæmpe lettelse at få visheden. En tumor. 3,3 cm. Bum.

Han ringede onsdag formiddag. Ligesom jeg skulle i et møde. Der var en slags glæde i hans stemme – det virkede til at han var lige så begejstret som jeg for at have fundet årsagen. Og ikke mindst meldingen om, at der jo umiddelbart kunne gøres noget ved det. “Ja, den skal jo bare pilles ud”, sagde han. Han havde allerede indstillet mig til kirurgisk så jeg ville blive kontaktet. Det plejede ikke at tage så lang tid.

På baggrund af skintigrafien havde da altså genbesøgt CT scanningen fra tidligere og spottet en 3,3 cm stor tumor. 3,3 centimeter. Jeg gravede ikke i det, men blev (og er) da en anelse forundret over at man ikke kunne se sådan en – der nærmest er lige så stor som selve binyreren – men han må jo have kigget efter noget andet.

Det er en kæmpe lettelse. Nu ved jeg hvad det er, hvor det er og hvad der kan gøres ved det. Jeg ved intet om tumorens natur (god/ond) men det går jeg ud fra at de finder ud af når det har pillet den ud. Jeg ved intet om hvor længe den har siddet der eller hvor lang tid det tager at gro sådan en fætter. Men hende lægen (kammeratens veninde) kunne fortælle at godartede tumorer jo tit fik lov at sidde til at det faktisk bare er et pladsproblem – og her snakkede vi nogle gange tennisbold-størrelse.

Så her står jeg. 3 dage efter svaret. Med en ny diagnose: 3,3 cm tumor ved højre binyre. En tumor der har givet mig Cushings Syndrom og givetvis diabetes (efter som diabetes er en i rækken af symptomer på Cushings).

Venter faktisk bare på en tid til en operation. Hænger mig i håbet om at når bastarden er smidt på porten smider jeg alle symptomer (inkl. diabetesen) og jeg kan vende tilbage til en anden, men væsentlig bedre hverdag.