Kategorier
Diabetes Kost Motion

Jeg har tabt mig. Faktisk ret meget.

Det er lang tid siden jeg skrevet på bloggen og grunden til at der her været stille er at jeg har haft travlt. Meget travlt. Ikke som sådan på arbejdet eller andre specifikke områder. Bare generelt, sammenlagt, travlt.

Fik et barn mere. Den førstfødte startede i skole – den i midten i børnehave. Forældremøder, legeaftaler, fritidsaktiveter og … en masse nye (og spændende) udfordringer på jobbet. Hele den her diabetes-situation jeg skulle forholde mig til. Omlægning af kost fra den ene til den anden type. Test mig her og test mig der.

Bare… travlt.

Jeg har ikke fået rørt mig som jeg gerne ville. En enkelt succes med at gennemføre et 8km løb – nærmest uden at have trænet til det blev det dog til. Med siden det. Intet.

Startede på en ny pille – “Jardiance”. Som skulle være en sukkerblokker. Hvilket jo i sagens natur giver god mening at indtage. Idéen var at den skulle erstatte den daglige insulininsprøjtning på sigt. Og jeg var velkommen til at teste det lidt af. Tage lidt færre enheder og se om det havde effekt. Og for at være ærlig har jeg ikke turde at skære ned. Netop pga manglende træning. Og daglige tjek af tallene har heller ikke fortalt mig at det nu var muligt at trappe ned.

»Under 2 cifte, så er jeg glad«

Sagde min behandler sidst jeg var til tjek. Hun syntes at det så rigtig fornuftigt ud, at jeg var kommet på niveau rigtig hurtigt. »Alt under 2 cifre er godt, så er jeg glad« – sagde hun. Jeg måtte trække begejstringen lidt ned igen da jeg jo overhovedet ikke syntes (og synes) at under 10 mmol/l er godt nok. “Normale mennekser” (lad os kalde dem det) ligger jo mellem 4-6 – så det er altså der jeg skal ned før det er “godt nok”.  Jeg syntes, som jeg havde sagt før, også det summede lidt i armene og stak lidt i brystet. Men det var nok i relation til at jeg nu – pludselig – var opmærksom på alt hvad der skete i min krop. Hun gav mig ret. »Din krop skal lige vende sig til, at dit blodsukker er væsentligt lavere. Og er der jo også en del medicin«. Og det kan hun jo selvfølgelig have ret i. Der er mange ting jeg skal vende mig til. På én gang. Hvilket bringer mig tilbage til det med, at jeg har tabt mig.

Yderligere 6 kg

Min BMI er faktisk helt som den skal være nu. Woho. Det er jo perfekt. Eller. Nej. Det er det faktisk ikke. For det der er forsvundet på min krop er ikke hverken dunken eller dobbelthagen. Det er min røv, mine lår- og lægmuskler, mine bi- og mine triceps. They’re gone. Jeg er svagere i muskulaturen end jeg nogensinde har været tror jeg. Og hvorfor tænker jeg så. Jeg gjorde jo heller ikke det store for at træne før alt det her. Nu er jeg jo ikke læge. Jeg er ikke uddannet indenfor fitness eller har en årelang erfaring som diætist. Så jeg griber bare teorier ud af røven eller hvad jeg kan stykke sammen af overbevisninger fra toppen af mit hoved.

Sukkerblokkeren. Jardiance.

Det er iøvrigt blevet udtalt på 4-5 forskellige måder på hhv. hospital og på apoteket. Jeg er mest til den franske udgave. »Sjar-di-angsé«. Nå. Sidespring.

Sukkerblokkeren. Hvis musklerne lever af energien der bliver lavet om fra sukkeret i blodet og jeg stopper al tilførsel med de forskellige piller og væsker i mit toiletskab. Så er det måske derfor. Ja, og så iøvrigt det lille faktum ikke har tid (ja, jeg smed lige jeg-har-ikke-tid-til-at-tage-mig-af-mig-selv-kortet) til at få røven i motionscenteret. Metformin, Insulin og Jardiance. Effektivt vægttab – på den ufede (tøhø) måde.

Så var det jeg kom til at læse

… om at flere type-2’ere var blevet veganere og havde ret hurtigt stabiliseret sukkeret og trappet ud af medicinen. Spændende. At leve uden kød ku’ jeg da godt prøve af. At jeg måtte skære ost fra også blev jeg dog lidt ked af. Anyway. Det har jeg gjort siden nytårsaften. Altså levet som veganer – på det seneste dog som fleksitar (ja, det er en ting) der har tilladt 2 æg og nogle fisk. Jeg er blevet rigtig gode venner med humus, avokado, chili og sådan nogle små søde gojibær. Og så prøver jeg stadig at finde den helt rigtig opskrift på green juice jeg hurtigt kan lave, smager godt og rammer mætheden om morgenen. Nå. Men med den livsstil skar jeg også lige ned på proteinerne.

Nok heller ikke det bedste for musklerne.

Og det er sgu ikke kønt. Det er vel begrebet tyndfed. Dunk, dobbelthage og tævepatter. På trods af fornuftig BMI og pæne tal på vægten. Og ja, med tøjet på har jeg da tabt mig pænt. Og det fortæller alle mig skam også. Og ja, det er sgu fedt. Det ku bare være federe hvis det rent faktisk var fedt… jeg havde tabt.

Så nu sidder jeg her. Med smådårlig samvittighed og er måske godt klar over at man ikke kan nøjes med nogle tiltag, men nok er nød til at priortere dem alle.  ✔︎ Grøntsager i spandevis. ✔︎ Ud med animalsk fedt. ✔︎ Nogenlunde søvnmønster. Så mangler jeg 2 liter vand dagligt og den der skide træning.

Skriv et svar