Kategorier
Diabetes Kortisol Sygdom

Jamen, så lad os da for fanden male ham på væggen.

Jeg ringede som jeg havde tænkt mig. Fik en kort snak med den søde sekretær, der ville få en til at ringe til mig senere på dagen. Hverken sygeplejersken jeg havde talt med tidligere eller de 2 læger var på arbejde. Helt fair.

Han ringede mens jeg sad i et møde. Jeg undskyldte og gik ud på gangen.

Det var for at snakke om væsketallene i min blodprøve. De så jo fine ud. Øhm.. »Grunden til, at JEG ringede var kortisoltallene«, fik jeg indskudt. »Ja«, kvitterede han. Hvordan det var gået med at “samle ind” den weekend. Om jeg havde været specielt aktiv fysisk eller drukket urimeligt meget kaffe. Nej, det var stille og rolig. Om hvordan det var gået. Tjah, det var da lidt underligt at skulle pisse i en dunk når man sad for at lave begge dele, men ellers var det da gået fint nok. Tøhø. Vi smågrinte begge.

For de plejede at sige at en faktor 2 var ok. Altså omkring de 600, men at jeg jo lå på 1200 og næsten 1700. Ja. Det var jo derfor jeg ringede. Han kunne regne ud at jeg havde kigget på sundhed.dk. Ja. Det havde jeg.

Jeg fortalte ham at jeg jo også havde været igang med en mindre selvdiagnostisering – eller ihvertfald en halvgrundig research – og at stort set samtlige symptomer på Cushing passede på mig. Det kunne også være indbilsk noget af det, men jeg havde da *remsede nogle stykker op*…

Han mente ikke det sad på hypofysen dog. Ville ikke udelukke noget selvfølgelig. Men han mente, at det var hos binyrerne den var gal. I min research hænger de 2 ting sammen, men det er jo ham der er læge. Jo, for P-Corticotropin(ACTH)-tallet var lavt. Han forklarede, at det var ventilen i hypofysen der sagde stop for produktion af kortisol. Hvis den var lav så prøvede hypofysen faktisk at gøre sit arbejde. Og at det på den måde var mine binyrer der ikke hørte efter.

Them Rebels!

Right. Jamen, hvad det betød? Han ville sætte en hasteindkaldelse på en CT-scanning igang. At jeg ville blive ringet op mandag af sygeplejersken og at hun ville tage den igen derfra. Han huskede mig iøvrigt på at stoppe med Metformin og Ramipril dagen før. Tjek. Men hvornår?

Sygdom holder vel ikke weekend?

Jeg gik egentlig rundt i den tro at hospitalerne kørte i døgndrift. At en hasteindkaldelse var lidt mere “haste” end “det tager vi lige på mandag”. Oh well.. jeg havde også andre planer i weekenden. *host* akut og livstruende *host*… Men hvad nu har jeg jo alligevel ventet på svaret på de 6 liter.

Jeg sagde pænt tak for at han tog hånd om min henvendelse men spurgte alligevel lige lidt dybere ind. Hvis det ikke er Cushing, hvad så? Jamen at det med sandsynlighed var en form for forandring i binyrerne, men at CT-scanningen ville gøre os klogere. Okay. Jeg tog mig selv i at spørge om det samme som jeg havde spurgt om tidligere. »Hvad så med min diabetes? Hvad kom først og hvad påvirker hvad?«. Han kunne ikke svare på hvad der kom først. Men. Det ville, når vi fik styr på kortisolen, have et væsentlig indvirkning på min diabetes. Jeg hæftede mig ved ordet “når”.

Jeg hæftede mig også ved…

…”form for forandring”. Forandring. Det lugtede unægteligt af “celleforandring” i min næse. Og det ord ved vi jo godt hvad er definitionen på.

Jeps.

Kræft.

I min research indtil videre har der da været afstikkere til artikler omkring kræft, men den sti havde jeg holdt mig fra. Indtil i går. “Cirka 30 pct. af mennesker med kræft i binyrebarken producerer hormonet kortisol, og første tegn på sygdommen er i så tilfælde symptomer på Cushings sygdom.” – Symptomer på kræft i binyrerne.

Gulp.

Og ja, nu maler jeg et dystert mesterværk af Lucifer.

Forsættelse følger – når jeg har lidt mere fakta.

Skriv et svar